Haunts

Couple (Adam Cruces & Louisa Gagliardi)

22. November, 2025 - 03. januar, 2026

Foto: Malle Madsen


(english below)

 

Det zürichbaserede kunstnerpar Adam Cruces og Louisa Gagliardi, a.k.a. Couple, sætter i deres fællesudstilling Haunts lyset i scene. Som et spøgelse fra fortiden, der stadig forfører os, som et moderne illusionsnummer, der stadig får os til at se ting, der ikke rigtigt eksisterer. Alt efter hvilket lys, man ser tingene i. 

 

For lyset er nok kilde til skabelseskraften, ånden i materien, men det er samtidig menneskets mest forførende illusionsnummer. I de gotiske rammer på ORTHUNGA bliver lyset både helligt og mistænkeligt; som en reminiscens af den kristne dyrkelse af lysritualer, og dets moderne elektriske efterklang - en kunstig flamme, der efterligner det guddommeliges største spektakel.

 

Som illusionsnummer ét rejser der sig i rummet lysende skikkelser som falske alterlys. De er høje, firsidede papirlanterner, trykt med billeder af brændende vokslys. Bag papirets matte overflade brænder ingen flamme – kun en pære gløder. Disse store lanterner danner tilsammen et landskab af søjler – som moderne alterlys i et sekulært tempel. 

 

I en bibelsk tradition forbindes lyset med det guddommelige – ”Der blive lys” – en begyndelse, hvorfra alt liv oprinder. Samtidig bærer lyset en tvetydighed: det er både åbenbaring og illusion, det, der giver liv, men også det, der blænder og kaster lange foruroligende skygger.  I visse ortodokse kredse anses dyrkelsen af lyset i kirkelige ritualer som ren og skær afgudsdyrkelse, en forførelse væk fra det egentlige; man skal dyrke Skaberen, ikke skabningen.

 

Ved vinduerne fortsætter illusionsnummer to. Her er gennemsigtige plader af plexiglas monteret, formet som vinduernes egne gotiske konturer, men trykt med billeder af krydsfiner, som om vinduerne er tildækkede, barrikaderede. Udefra synes rummet mørklagt, men indefra trænger lyset stadig igennem. En vækkelse af materien via lumen naturae. Nogle af pladerne er spraymalede eller påsat klistermærker, som spor af menneskelig indgriben, en profan gestus af menneskeligt nærvær, der bryder med den sakrale stemning. 

 

Tre monumentale briller – i plexiglas og metal – ligger som tabte relikvier på gulvet, deres linser farvet klare, rosa og mørke. Vores øjne transformerer konstant virkelighedens indtryk, hjernen oversætter uophørligt lys, skygger og farver, mens Sandheden forbliver uden for vores syns rækkevidde. Illusionsnummer tre.

 

Haunts bevæger sig i spændingsfeltet mellem tro og teknologi. Lyset bliver et væsen i sig selv – levende, men forvredet; et spøgelse fra fortidens kirkelige ritualer, der nu er elektrificeret, teknologiseret, transformeret, og nægter at finde hvile. Det kaster ikke kun lys over verden, men også skygge over vores egen længsel efter mening.

 

Titlen Haunts bærer denne dobbelttydighed mellem det hjemsøgte og det, man higer efter, længes mod. I den forstand har det guddommelige aldrig forladt os.

 

– Maria Kjær Themsen


Couple er et samarbejde mellem kunstnerne Adam Cruces (f. 1985, CH/USA) og Louisa Gagliardi (f. 1989, CH). Individuelt har deres praksisser ret forskellige tilgange og fokusområder. På den ene side dykker Gagliardis malerier ned i områder som personlige rum og det underbevidste, med billeder der skabes digitalt, printes på PVC og derefter bearbejdes fysisk oven på printet for at færdiggøre værket. På den anden side udforsker Cruces’ arbejde forestillinger om det velkendte og det fremmede i relation til hverdagslivet, og han inddrager en bred vifte af materialer, fra de traditionelle (maling, træ og keramik) til de mindre konventionelle (3D-print, popcorn, fyrværkeri og fontæner). Samarbejdet får deres individuelle tilgange til at smelte sammen og gør det muligt for dem at være mere legende og fleksible. En mangfoldighed af resultater opstår, ofte med temaer som intimitet, sensualitet og fysisk nærvær. Som partnere både inden for og uden for den professionelle sammenhæng har Cruces og Gagliardi betegnet deres fælles praksis som Couple.

Cruces og Gagliardi har udstillet deres samarbejdsprojekter på Kim? Contemporary Art Centre, Riga, LV; Paris Internationale, Paris, FR; Berlinskej Model, Prague, CZ; og en kommende udstilling på Ferme Asile, Sion, CH. Derudover har de været i residency på La Brea Studio Residency, Los Angeles, USA; Nave Proyecto, Guayllabamba, EC; Nordisk Kunstnarsenter, Dale, NO; og SoArt, Millstättersee, AT.


________________


Haunts

Couple (Adam Cruces & Louisa Gagliardi)

November 22, 2025 - January 03, 2026

Photo: Malle Madsen

 

The Zurich-based artist duo Adam Cruces and Louisa Gagliardi, a.k.a. Couple, stage light itself in their joint exhibition Haunts. Like a ghost from the past that still seduces us; like a modern act of illusion that still makes us see things that don’t truly exist — depending on the light in which one sees them.


For light may be the source of creative power, the spirit within matter, yet it is also humanity’s most seductive trick of illusion. In the Gothic setting of ORTHUNGA, light becomes both sacred and suspect: a reminiscence of the Christian worship of light rituals, and its modern electric afterimage — an artificial flame imitating the divine’s greatest spectacle.


As the first act of illusion, luminous figures rise in the space like false altar candles. They are tall, four-sided paper lanterns printed with images of burning wax candles. Behind the matte surface of the paper burns no flame — only a glowing bulb. These large lanterns form a landscape of pillars — like modern altar candles in a secular temple.


In the biblical tradition, light is associated with the divine — “Let there be light” — a beginning from which all life springs. Yet light carries an ambiguity: it is both revelation and illusion, that which gives life but also blinds and casts long, unsettling shadows. In certain orthodox circles, the veneration of light in church rituals is considered sheer idolatry — a seduction away from the true; one should worship the Creator, not the creation.


At the windows, the second act of illusion continues. Transparent sheets of plexiglass are mounted, shaped to match the windows’ Gothic contours, but printed with images of plywood — as if the windows were boarded up, barricaded. From the outside, the room seems darkened, yet from within, the light still seeps through. A reawakening of matter through lumen naturae. Some of the panels are spray-painted or adorned with stickers, traces of human intervention — a profane gesture of human presence that breaks with the sacred atmosphere.


Three monumental pairs of glasses — made of plexiglass and metal — lie on the floor like lost relics, their lenses tinted clear, pink, and dark. Our eyes constantly transform the impressions of reality; the brain unceasingly translates light, shadow, and color, while Truth remains beyond our field of vision. Illusion act number three.


Haunts moves within the tension between faith and technology. Light becomes a being unto itself — alive but distorted; a ghost from the religious rituals of the past, now electrified, technologized, transformed, and refusing to rest. It casts not only light upon the world, but also a shadow upon our own longing for meaning.


The title Haunts carries this duality — between that which haunts us and that which we yearn for, long toward. In that sense, the divine has never truly left us.


- Maria Kjær Themsen


Couple is the collaboration of artists Adam Cruces (b. 1985, CH/ USA) and Louisa Gagliardi (b.1989, CH). Individually, their practices have quite different approaches and concerns. On one hand, Gagliardi’s paintings delve into realms of personal space and the subconscious, with images that are created digitally, printed on PVC, then physically manipulated over the prints to complete the final product. On the other hand, Cruces’ work explores notions of the familiar and the foreign in relation to daily life, while incorporating a variety of materials ranging from the traditional (paint, wood, and ceramic) to the less conventional (3D prints, popcorn, fireworks, and fountains). The collaboration collapses their independent approaches, allowing them to be more playful and flexible. A multitude of results are generated with themes often touching on intimacy, sensuality, and physicality. As partners inside and outside of the professional context, Cruces and Gagliardi have designated their collaborative output as Couple.

Cruces and Gagliardi have exhibited their collaborative work at kim? Contemporary Art Centre, Riga, LV; Paris Internationale, Paris, FR; Berlinskej Model, Prague, CZ; and forthcoming exhibition at Ferme Asile, Sion, CH. In addition, they have held residencies at La Brea Studio Residency, Los Angeles, USA; Nave Proyecto, Guayllabamba, EC; Nordisk Kunstnarsenter, Dale, NO; and SoArt, Millstättersee, AT.

Couple, Haunts, 2025

Couple, Glasses, 2025

Couple, Candles (detail), 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Glasses, 2025

Couple, Board, 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Glasses, 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Haunts, 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Board (detail), 2025

Couple, Board (detail), 2025